Tidligere SKAT-chef: Drop refusionen, og lad selskaberne beholde pengene

Udbyttesagen: Efter nederlaget i retten i London den 2. oktober, mener tidligere kontorchef i SKAT, Lisbeth Rømer, at Danmark bør ændre hele systemet for udbytteskat.

Fra 2002 til 2013 var Lisbeth Rømer chef for SKATs udbytteadministration. Afhøringerne i Undersøgelseskommissionen viste, at Lisbeth Rømer i årevis havde advaret om risikoen for svindel. Foto: Pelle Andreas Reynberg  

PELLE ANDREAS REYNBERG, MANDAG 20. oktober 2025

Den 2. oktober i år afviste en dommer i London de danske skattemyndigheders krav mod Sanjay Shah og hans netværk. Efter dommen mener Lisbeth Rømer, at tiden er inde til at tænke nyt. Lisbeth Rømer var i mere end ti år chef for SKATs udbytteadministration og advarede gentagne gange mod risikoen for svindel. Alligevel blev hendes advarsler overhørt. 

“Det hele var jo Anders Fogh Rasmussens skyld. Han lavede skattestop, så man måtte ikke røre ved skatten. Heller ikke, hvis det var til det bedre. Og så fyrede man 4.000 ansatte om året i SKAT, så alt kontrol blev skåret ned,” fortæller Lisbeth Rømer. 

Da den danske stat i 2015 kunne konstatere, at Danmark var blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner gennem falske refusioner af udbytteskat, blev Lisbeth Rømers advarsler pludselig aktuelle. Men på det tidspunkt var Lisbeth Rømer allerede gået på pension, og i dag er hullerne i SKAT stadig ikke lukket. 

“Det med refusionerne er ikke blevet løst. Der sidder godt nok 135 ansatte og refunderer udbytteskat, hvor der førhen kun sad én, så bankerne tør nok ikke snyde i lige så høj grad. De helt store beløb bliver nu tjekket, men de mindre slipper stadig igennem.”  

Nettoafregning vil stoppe svindel

Ifølge Lisbeth Rømer bør Danmark droppe det nuværende refusionssystem, hvor udenlandske investorer kan få tilbagebetalt udbytteskat. I stedet bør man indføre en model, hvor pengene aldrig forlader selskabet. 

“Jeg ville 100 procent gå ind for en nettoafregning. Så beholder selskaberne de penge, som de ellers kunne tilbagesøge, og så stopper al refusion. På den måde slipper vi for alt det frem og tilbage,” siger Lisbeth Rømer. 

Når en udenlandsk investor modtager udbytte fra et dansk selskab, kan Danmark opkræve udbytteskat. Men hvis der findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og investorens hjemland, kan skatten sænkes – ofte til 15 procent, men i nogle tilfælde helt til 0 procent, så hele beløbet kan refunderes. 

Lisbeth Rømer mener, at systemet i dag er alt for kompliceret og dyrt at administrere, og at de mange regler gør det muligt for svindlere at udnytte hullerne. 

“Hvis man laver det for indviklet, bliver det umuligt at løse. Man burde holde sig til én procentsats, så alle kan regne den ud. Ikke alle de mærkelige beregningsmetoder. Punktum.” 

Bankerne har for stor magt

I dag ved vi, at bankerne har spillet en helt afgørende rolle i at suge udbytteskat ud af de europæiske statskasser. Mange af bankerne har indrømmet, at de har været involveret. Alligevel har en række af de samme banker haft betydelig indflydelse på den danske lovgivning, som ikke sikrer mod svindel. Banker har gennem årene truet med, at udenlandske investorer vil gå en bue uden om Danmark, hvis man indfører mere åbenhed om udenlandsk ejerskab af aktier – et argument, Lisbeth Rømer ikke giver meget for. 

“Bankernes argument er fuldkommen ude i hampen, det er kun for at kunne snyde os. Når pengene kan tilgå aktionæren, så kan aktionærens navn selvfølgelig også tilgå SKAT. Det argument med, at de udenlandske investorer vil gå en bue udenom Danmark, det er der intet at komme efter.” 

Den norske model

I Norge har de i mange år haft en anden tilgang til det med åbenhed om udenlandsk ejerskab af aktier. Siden 2002 har de norske skattemyndigheder haft ret til at pålægge bankerne at oplyse navnene på ellers hemmelige aktionærer. I 2021 vedtog det norske storting en lov, der giver offentligheden ret til at få oplysninger om, hvem der ejer og tjener penge på norske aktier. Udenlandske investorer er ikke holdt op med at investere i Norge af den grund, og det forventer de norske myndigheder heller ikke. Tværtimod er den norske lovgivning baseret på en antagelse om, at åbenhed omkring ejerforhold kan have en positiv betydning for norske selskabers attraktivitet hos udenlandske investorer. 

Skatteministeriet: Vil fortsat kæmpe for pengene

 
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen har efter Danmarks nederlag i London udtalt, at hun bestemt mener, vi skal blive ved med at kæmpe for at få de her penge hjem. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar angående Lisbeth Rømers forslag. 

Selv om Lisbeth Rømer ikke tror, at systemet nogensinde bliver helt retfærdigt, mener hun, at der er brug for en mere enkel model, der ikke inviterer til svindel. 

“Jeg håber på, at svindlerne holder fingrene for dem selv efter alt det fokus, der har været på snyd med refusion af udbytteskat, men jeg kan ikke se, hvordan vi med det nuværende system skulle kunne undgå det 100 procent.”